✅ Fri fragt over 499 DKK      ✅ Prismatch      ✅ Lav fragt fra 39 kr      ✅ Hurtig forsendelse

✅ Fri fragt over 499 DKK  ✅ Prismatch
✅ Lav fragt fra 39 kr           ✅ Hurtig forsendelse

Seedlip alkoholfri gin og tonic

Alkoholfri gin buldrer frem. Der findes rigtig gode muligheder og i Danmark, ser vi både danske og udenlandske alkoholfri gin. Vi har taget et kig på mulighederne og hvad du egentlig kan forvente.  

Vi starter denne artikel med at kigge nærmere, på nogle af de forskellige alkoholfri gin der findes på markedet. Men inden da kan vi godt løfte lidt af sløret. Disse alkoholfri gin er så gode, at de ville kunne snyde de fleste, til at tro der rent faktisk indgik alkohol, når de mikses i en gin & tonic. Hvilket passer perfekt, da gin & tonic er den mest populære cocktail i det danske land. Så selvom du er gravid, har trukket “jeg-skal-køre-hjem” kortet, skal op på job dagen efter eller en 4. grund, så har du nu muligheden for at tage del i aftenens cocktails. Dermed ikke sagt, at du skal drikke alkoholfri gin rent og forvente at kunne sammenligne det med gin – for det kan du ikke. Men så snart det mikses med tonic, så sker magien. Som sagt, så er smagen ikke langt fra en moderne gin & tonic, og på trods af lidt mangel på enebærnoterne, så er den alkoholfri udgave tilfredsstillende tæt på den normale gin & tonic. 

 

Seedlip alkoholfri gin – 0%

Seedlip produceres i England. Ben fra London havde gennem længere tid arbejdet med at destillere urter på en Copper-pot still, som medicinere gjorde det tilbage i 1600-tallet. Da han en dag brugte hans urtedestillat i en mocktail (alkoholfri cocktail), blev resultatet overraskende godt. Dette startede hans ide om at lave verdens første alkoholfri gin. Seedlip gin findes i 3 forskellige udgaver. I Seedlip Garden gin indgår en masse spændende ingredienser som grønne ærter, humle, hø, timian og så de mere klassiske gin ingredienser (citron, rosmarin osv.). I Seedlip Spice Gin indgår mere citrøse og krydrede noter, så som grapefrugt, mandarin, allehånde og kardemomme. Begge gin smager fantastisk i en gin og tonic, og med mindre man har en trænet tunge, så vil nemt kunne overbevises om, at det var en almindelig gin & tonic med alkohol. Og så er flasken fantastisk flot. 

Se vores opskrift på en Seedlip alkoholfri gin & tonic her

 

Herbie virgin cocktail

Herbie Virgin – alkoholfri gin – 0%

Danske Herbie Virgin Gin produceres på Nordisk Brænderi hos Anders Bilgram. Anders opdagede en dag et hul i markedet, og ønskede at der også skulle tilbydes alkoholfri gin til det danske marked. Derfor udviklede han Herbie Gin Virgin, som blev den første danske alkoholfri gin. Ginnen er ligesom Seedlip udviklet med en masse krydderurter, der er med til at give den krydrede og urtede smag, som man finder i en masse moderne gin. Ginnen vandt i 2017 en pris i kategorien blandt mest innovative produkter. Rent faktisk blev ginnen så stort et hit, at de solgte 1400 flasker på kun 14 dage. 

 

 

Ginish alkoholfri cocktail

GinISH – alkoholfri gin – 0,5%

Danske GinISH er nyeste skud på stammen af danske alkoholfrie gin. Den er udviklet af Morten Sørensen, efter en ide om at prøve 100-dage som alkoholfri. Eksperimentet fik ham til at overveje, hvorfor der ikke findes bedre alternativer til mennesker, der ønsker at være selskabelige og deltage i festligheder, hvor alkohol er samlingspunktet, men ikke bør være et must. Derfor satte han sig for, at udvikle en alkoholfri gin af højeste kvalitet, så han og andre kunne få alkoholfrie gin mocktails. Resultatet blev GinISH. GinISH har allerede høstet masser af ros og har netop vundet kategorien “Best Naturel Drink Product” på Skandinaviens største Natural & Organic messe i Malmø. GinISH er baseret på enebær og koriander, hvorfra aromaen er udtrukket via damp og med hjælp fra alkohol. Derfor er alkolholprocenten 0,5%, hvilket stadig er så lavt, at den karakteriseres som en alkoholfri gin. GinISH giver dig mere mulighed, for at trække din alkoholfrie gin & tonic i den retning du ønsker. Der er masser af plads til at eksperimentere med krydderurter og krydrede ingredienser, hvilket gør den spændende. Her byder Seedlip på lidt mere karakter i smagen, men også mere fastlåst i hvad du kan gøre med den. 

Vi håber du har fået lidt mere indblik i, hvordan du faktisk kan have en alkoholfri aften med G&T – og nu har fået 4 forskellige bud på, hvordan den aften kan smage. 

 

DEN PERFEKTE GT!

Vil du imponere dit selskab med byens bedste gin og tonic? Hent vores guide og bliv aftenens bartender med 5 hurtige tips og tricks.

Tak for din interesse! Download din guide lige her