✅ Fri fragt over 499 DKK      ✅ Prismatch      ✅ Lav fragt fra 39 kr      ✅ Hurtig forsendelse

✅ Fri fragt over 499 DKK  ✅ Prismatch
✅ Lav fragt fra 39 kr           ✅ Hurtig forsendelse

Gin

Her kan du få et overblik over det kvalitets gin, som vi tilbyder. Vi lægger vægt på at udbyde special gin, der smager bedre end din normale gin fra supermarkedet. Derfor er det et nøje udvalgt sortiment vi har, hvor du kan finde en masse forskellige typer gin – lige fra klassisk gin til London dry gin, destilleret gin, slåen gin, rabarber gin, old tom gin, navy strength gin og meget mere.

Viser alle 175 resultater

HISTORIEN OM GIN

Den gin som vi idag kender, har været mange år undervejs. Datidens gin var langt fra det vi idag drikker, heldigvis, for det var ikke en specielt luksuriøs drik i datiden. Gin blev opfundet i 1600-tallet af den hollandske læge Franciscus Sylvius, i hans eksperimentering med at udvikle et middel mod diverse sygdomme og lidelser. Mixturen kaldte han genièvre, hvilket er fransk for enebær. Lægemiddelet bliver hurtigt udvidet, da det også synes kurrerende imod mørke vintre, kulde og andet. Den drik kendes idag som genever og er nærmest Hollands nationaldrik.

Under 30-års krigen fra 1618 og frem fik englænderne smag for genièvren, hvorfor den blev bragt til hjemlandet efter krigens afslutning. 30 år senere sænkede Kong Vilhelm 3. afgifterne og destillerier poppede frem, samtidig med at ginnen blev udviklet og enormt populær. Gin blev nu alment i et hvert hjem. Efterspørgslen efter gin gik amok, og den kære konges ellers populære beslutning fik alvorlige konsekvenser. Perioden kendes som The Gin Craze, hvor enebærrene blev erstattet af terpentin, som gjorde at man druknede genièvren med sveskejuice og sukker. Hvert 4. hjem producerede den populære spiritus, hvilket førte til at 1723 blev året hvor dødsraten oversteg fødselsraten. Over 9.000 børn døde pga. alkoholforgiftning. Herefter gjorde en væsentlig strammere lovgivning, at der blev taget hånd om problemet (mod mange protester) og gin udviklede sig langsomt. Fra at være et forfærdeligt produkt er gin nu blevet en spiritus med materialer i højeste kvalitet. Gin produceres på mange forskellige måder, som du kan læse mere om under typer af gin.

TYPER AF GIN

I tiden mens geniévre har udviklet sig mod nutidens gin, har den berørt flere forskellige typer. Inden for gin findes både destilleret gin, London dry gin, Old Tom gin, slåen gin og mange andre typer. En traditionel regel er, at en klassisk gin har en alkoholprocent på over 37%. Der er dog mange forskellige typer.

Destilleret Gin
Destilleret gin er den mest almene type gin, hvor ginnen produceres ud fra en ren alkoholbase. Denne blandes med de udvalgte botanicals (urter, blomster, frugter osv.) som bruges til at afgive smag. Sammen koges det op i en pot still (en stor form for kobber kar), hvorefter det destilleres flere gange, indtil the master destiller er tilfreds med produktet. Under fordampningsprocessen tager alkoholbasen smag fra de tilsatte ingredienser. Herefter styrkes produktet med alkoholbasen og vand, for at opnå den ønskede alkoholprocent. Efterfølgende kan man tilsætte flere botanicals, for at opnå den smag man ønsker, da ikke alle er lige egnede til destillering.

London Dry Gin
Ved London Dry Gin benyttes samme fremgangsmetode som ved destilleret gin. Forskellen er dog, at alt smag skal komme fra destilleringen. Det er altså ikke tilladt at tilsætte botanicals efter destilleringen. Det er kun vand og den neutral alkohol der må tilsættes her. Produktet behøver ikke at være produceret i London, selvom navnet kan antyde det. Betegnelsen dry betyder at ginnen ikke må indeholde mere end 0,1 gram sukker pr. liter.

Navy Strength Gin
Navy Strength Gin hentyder til en gin, hvor alkoholprocenten er over 57%. Historierne siger, at den høje alkoholprocent var påkrævet på datidens flåder. Skulle en beruset matros tilfældigvis spilde på krudtet, var man stadig sikker på at det var brændbart. Andre hævder at gin indgik i de ansattes løn, og den høje procent var en sikring for de ansatte. Når det brændte havde de fået det produkt, de blev lovet.

Old Tom Gin
Old Tom Gin blev udviklet efter The Gin Craze. Efter afgifterne blev øget for at gøre op med den store produktion af ginlignende produkter, fandt englænderne metoder til at sælge ginnen. En populær historie stammer fra en forretning, hvor bagdøren havde et skilt af en kat. Under poten stak et rør ud, og kastede man mønter i kattens mund, kom den forsødede gin ud af røret. Derfor blev den lidt sødere udgave af gin navngivet Old Tom efter navnet Tomcat (hankat på engelsk).

Andre Gin
Der findes et hav af forskellige gintyper. Udover disse mere traditionelle typer, findes også Slåen Gin, Kvæde Gin, Solbær Gin og masser af andre produkter der udspringer fra den traditionelle gin. Ved disse produkter benyttes den oprindelige gin fra producenten ofte, hvorefter den blandes op med bær eller frugter af den ene eller anden art. Eksempelvis er Bloody Shiraz fra Four Pillars en blanding af deres Rare Dry gin med Shiraz druer. Monkey 47 Sloe er lavet på den verdensberømte Monkey 47 Dry Gin base, som er blandet med slåenbær over mange uger.

DEN PERFEKTE GT!

Vil du imponere dit selskab med byens bedste gin og tonic? Hent vores guide og bliv aftenens bartender med 5 hurtige tips og tricks.

Tak for din interesse! Download din guide lige her